Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tabulex

Tabulex er vores vigtigste arbejdsredskab i forhold til:

Tilmelding til ferier

Sygemelding og almindeligt fravær i GFO´en

Afhentningstider eller besked om andre personer, der henter

Forhåndsaftaler/legeaftaler

Musikskoletilbud eller andet, som barnet selv skal være opmærksom på.

Yderligere information om Tabulex findes via dette link:

https://www.ist.com/dk/vejledninger-sfo-boern-foraelder

I receptionen har vi en Touch-skærm, hvor børnene tjekker sig ind og ud. Denne skærm er tilknyttet Tabulex-systemet, således at indskrevne beskeder kommer frem på skærmen til receptionisten. Det er vigtigt, at alle børn husker at sige farvel og tjekke sig ud, inden de går hjem.

Sygdom

Er jeres barn hjemme fra skole, bedes I notere det i Tabulex. Opstår der sygdom i løbet af eftermiddagen, vurderer vi situationen og kontakter jer ved behov. Kommer barnet til skade og har brug for læge eller andet, vil I blive kontaktet hurtigst muligt.

Mere om Tabulex

Tabulex er et elektronisk system, som vi bl.a. bruger til at tjekke børn ind og ud med.

Når børnene kommer i GFO’en om eftermiddagen er alle børn tjekket ind i vores Tabulex system. Dette sker på vores touch skærm, som hænger i GFO’ens reception. Den pædagog, som har været i de enkelte klasser i den sidste lektion, tjekker de børn ud, som evt. ikke har været i klassen, eller som er blevet hentet.

I som forældre kan via en app også komme ind i Tabulex, hvilken kan gøres på følgende måde:

Log ind

- Log ind direkte på internettet

- Åbn en internet browser og indskriv adressen: www.sfoweb.dk

- Log på med NemID eller opret et Tabulex Login eller login med det UNI-Login, som du bruger til skolens Aula.

Når du er logget ind i Tabulex har du mulighed for at:

- Se, hvor dit barn er på institutionen/GFO’en

- Skrive jeres barns aftaler ind 5 dage frem

- Lægge beskeder ind, melde sygdom og fridag.

- Finde telefonnummer og adresser på andre børn

- Skrive afhentningstider eller skrive, hvis der er andre personer der henter

Når børnene har sport eller andet de skal gå til om eftermiddagen, er det ikke de voksne/pædagogerne, der sørger for at børnene kommer af sted til aktiviteterne, børnene skal selv kunne gå.

Aftaler

Aftaler kan enten oprettes som enkeltstående aftale eller som en gentagen aftale.

F.eks.:

- hentes af far i dag kl. 15:00. - hentes af mormor hver anden onsdag kl. 14:00

- skal til sport/fritid hver anden mandag kl. 14:00 og kommer igen kl. 15:30

- er selvbestemmer og må gå hjem fra kl. 13:00 -16.00 hver tirsdag og torsdag

Skal en gentagen aftale aflyses en enkelt dag, oprettes der en enkeltstående aftale for dagen. Denne enkeltstående aftale "overskriver" den gentagne aftale.

Feriepasning

Meld pasning i institutionens ferieperioder, dvs. hvilke dage dit barn kommer/ikke kommer. Når du melder pasning, skal du angive, hvornår du forventer at aflevere og hente.

OBS: Du skal udfylde "kommer/kommer ikke" for alle dagene for at kunne gemme feriepasningen.

Vil du vide mere om Tabulex og dets funktioner kan du gå ind på dette link:

https://www.ist.com/dk/vejledninger-sfo-boern-foraelder