Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elevrådet

Elevrådet på Tranegårdskolen

Elevrådet er repræsenteret af 2 elever fra hver klasse, hvoraf der udvælges 3-4 elevrådsformænd i de ældste klasser. Yderligere er der tilknyttet kontaktlærere, som er tovholdere på selve møderne, og som bl.a. hjælper eleverne med at lave dagsordener, og andre mødeaktiviteter.

Klasserepræsentanterne deltager i de fastlagte møder, hvor de bl.a. øves i at samle og videreformidle oplysninger i egen klasse, i at fremfører synspunkter og i almindelig mødeafholdelse.

Kontaktlærerne afholder i løbet af året møder med skoleledelsen, så der bliver et fælles afsæt i de temaer, der arbejdes med hen over skoleåret.

To elevrepræsentanter deltager også i skolebestyrelsen, hvor de har mulighed for at fremføre elevernes synspunkter over for skolebestyrelsen.  

Mål for elevrådet:
At få et velfungerende elevråd, hvor alle tager ansvar og viser engagement.

Opgaver
- Referater
- Dagsordenen
- Informationer
- Deltagelse i møder og drøftelser
- Sørge for at viderebringe informationer til og fra klasserne
- Elevrådskursus


Som elevrådsrepræsentant og suppleant forventes det af dig:
- At du deltager aktivt i elevrådsmøderne
- At du husker at lytte til dine klassekammerater og viderebringer det til elevrådsmøderne
- At du holder dig opdateret og læser ”Nyt fra elevrådet” på intra
- At du er opsøgende og engageret mht. nye ideer og tiltag
- At du ansvarsfuld og meddelsom
- At du udfører de opgaver, som du påtager dig
- At du deltager i de arrangementer, som afholdes af elevrådet – også selvom det ligger efter skoletid
- At du er et godt eksempel på en god klassekammerat
- At du er med til at skabe et positivt elevmiljø

Som formand og næstformand for elevrådet forventes det yderligere af dig:
- At du er engageret i at gøre en forskel
- At du forbereder dagsordenen for elevrådsmøderne
- At du deltager i Skolebestyrelsens møder
- At du fremstår som et godt eksempel
- At du tør at stå frem
- At du holder tale til vigtige begivenheder på skolen

Som kontaktlærer for elevrådet forventes det af dig:
Kontaktlærerens vigtigste rolle er at formidle et positivt og konstruktivt samarbejde med skolens elever, ansatte og skolebestyrelsen. Kontaktlæreren deltager i skolens virke på frivillig basis blandt skolens elever og ikke mindst er samarbejdet med elever på valgte poster vigtigt.

Det kan ske på mange måder:
- Attitude
- Møder
- Løsningsforslag
- Rollemodel
- Kontakt til skolens klasser, ledelse, PR og SB
- Konkrete opgaver
- Løbende orientering af skolens ledelse
- Diverse undersøgelser

Evaluering
Elevrådets arbejde evalueres i juni måned sammen med skolens ledelse, hvor næste års indsatsområder udpeges.

Minielevråd
For at styrke de yngre elevers lyst og mod på at deltage i elevrådsarbejde kan der på fælles elevrådsmøder oprettes et minielevråd under elevrådet bestående af elever fra 0.-3. klasse. Minielevrådet mødes på kontaktlærernes foranledning og behandler spørgsmål af særlig interesse for 0.-3. klasse samt forbereder dem på mødet med det samlede elevråd.

VEDTÆGTER FOR ELEVRÅDET

FORMÅL:
Elevrådet skal indenfor sit arbejdsområde varetage elevernes interesser på skolen.

Elevrådet skal være bindeled mellem eleverne, Pædagogisk Råd og ledelsen, og mellem eleverne og Skolebestyrelsen samt medvirke til at opretholde et godt forhold til lærere og forældre.

VALG:
1.      Valg til elevrådsrepræsentant og suppleant skal finde sted inden skoleårets første elevrådsmøde. Den første uge efter sommerferien afholdes der valg i klasserne, og det er klasselærernes ansvar at hænge kalenderen med årets datoer op synligt i klasselokalet og videregive navnene til elevrådets kontaktlærere inden skoleårets første elevrådsmøde.
2.      Fra hvert klassetrin fra 1.- 9. klasse vælges en repræsentant samt en suppleant til elevrådet for en periode af et skoleår. Elevrådet konstituerer sig på sit første møde efter sommerferien. Dette afholdes senest 14 dage efter skoleårets start. Alle klasser skal være repræsenterede på mødet, og det er ikke muligt at planlægge ekskursioner eller andre arrangementer denne dag.
3.      På skoleårets første elevrådsmøde vælges formand og næstformand blandt medlemmer fra 7. og 8. klasse, mens referent vælges blandt alle elevrådsmedlemmer.

FORRETNINGSGANG:
1.      Elevrådsudvalget (formand og næstformand) udarbejder i samarbejde med elevrådets kontaktlærere en dagsorden forud for elevrådets møder. Dagsordenen sendes til elevrådets kontaktlærere (AD+CN) via intra. Herefter sendes dagsorden til alle klasser senest fem skoledage før mødet. Det er klassens elevrådsrepræsentanter, der viderebringer dagsordenens indhold samt referat til klassen.
2.      Forslag til dagsorden fra den enkelte klasse fremlægges skriftligt over for elevrådsudvalget og sendes via intra.
3.      Efter hvert møde i elevrådet udarbejder referenten et referat, som senest en uge efter udsendes til alle klasser og elevrådets kontaktlærere via intra.
4.      Der afholdes elevrådsmøde en gang om måneden forud for Skolebestyrelsens møde.
5.      Elevrådet kan indkaldes ekstraordinært, hvis mindst tre medlemmer af Elevrådet eller kontaktlærerne ønsker det.  

UDVALG:
Elevrådet kan, når der er behov for det, nedsætte udvalg..