Beskrivelse af SSP-samarbejdet på skolerne i Gentofte kommune
Se desuden link: SSP-samarbejde - Gentofte Kommune
SSP-samarbejdet i Gentofte Kommune er en tværfaglig indsats mellem ”Skole”, ”Socialforvaltning”, og ”Politi”, der har til formål at forebygge kriminalitet, mistrivsel og uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge.
Formålet med samarbejdet er at skabe trygge rammer for unge gennem tidlig opsporing af udfordringer, målrettede forebyggende indsatser og et tæt samarbejde med forældre, lærere og andre relevante aktører. Dette sker ved at identificere risikofaktorer og arbejde proaktivt med trivsel og adfærd.
Målgruppe:
SSP-indsatsen henvender sig til børn og unge i alle aldre, med særligt fokus på udskolingen, hvor SSP arbejder aktivt på at støtte dem i at træffe sunde og sikre valg i deres hverdag. Fokusområderne inkluderer blandt andet:
- Forebyggelse af rusmiddelforbrug (alkohol, stoffer)
- Bekæmpelse af kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd Hver skole i Gentofte Kommune har tilknyttet en SSP-ressourceperson, der fungerer som skolens primære kontaktperson i SSP-samarbejdet. Denne ressourceperson er ansvarlig for at identificere og følge op på sager omkring elevernes trivsel, samt koordinere indsatser mellem skolen, SSP, og familien.
Tranegårdskolens SSP- team arbejder tæt sammen med det kommunale netværk for at skabe et godt læringsmiljø for eleverne. De tilbyder bl.a.:
- Temamøder om trivsel, rusmidler og digital adfærd.
- Individuelle samtaler med elever, der har brug for ekstra støtte.
- Forældremøder om unges adfærd og forebyggende indsatser.
- Rådgivning til lærere og pædagoger om håndtering af problematikker som uhensigtsmæssig ageren og risikovillig adfærd i det offentlige rum.
Oplæg indenfor rammen af den styrkede forældrekontakt (2024)
4. – 5. årgang: Identitet, grænser, forældrerollen i løsrivelsesprocessen
6. – 7. årgang: Alkohol, festkultur, trivselsindsatser
8. – 9. årgang: Præstations- og perfekthedskultur, søvn