Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for klasselærerfunktionen

   
.

 

Sædvanligvis er dansklæreren klasselærer, men undtagelsesvis kan en anden lærer med mange timer i klassen varetage klasselærerfunktionen. Klasselærerfunktionen kan undtagelsesvis deles mellem to lærere.

Klasselæreren skal i samarbejde med klassens øvrige lærere sikre et trygt og engageret skolemiljø omkring eleverne og fremme et frugtbart skole-hjemsamarbejde.

Klasselæreren varetager forældresamarbejdet med klassens forældre som gruppe og med den enkelte elevs forældre.

Klasselæreren er ansvarlig for personlig rådgivning og vejledning af klassen/den enkelte elev vedrørende uddannelses- og erhvervsmuligheder (i samarbejde med skolevejlederen), samt for sociale opgaver.

Klasselæreren er ansvarlig for varetagelse af arbejdet vedrørende klassen som helhed samt de enkelte elever i forhold til

  • skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skolen
  • andre kommunale myndigheder, f.eks. PPR, sundhedsplejen og Ungdomsskolen
  • regelmæssig underretning af elever og forældre om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen

 

Klasselæreren er ansvarlig for

  • koordinering i forbindelse med fællesarrangementer for hele eller dele af skolen
  • koordinering af opgaver i forbindelse med udtalelser vedrørende den enkelte elev/klassen
  • koordinering af undervisningens indhold, planlægning og tilrettelæggelse


Godkendt af skolebestyrelsen den 26.11.07