Skolebestyrelsesmøde 22.11.2018 kl. 17.00-18.30
Personalerummet
Mødeleder: Klaus Munch Kjøller Ordstyrer: Pia Schutze
|
|
Dagsorden:
|
Referat: AE |
|
Godkendt med undtagelse af meddelelsen under punkt 4, hvor det fremgår: at den nye udskolingsstruktur er sat i gang. Her skulle have stået, at rammen for Ny Udskoling er på plads, og resultatet af det samlede arbejde kan læses på kommunens hjemmeside. |
Orientering
|
Ved første elevrådsmøde er de nye 3 medlemmer af skolebestyrelsen valgt. Navnene fremgår nederst i referatet. På mødet blev det drøftet, om der kunne være behov for lektiehjælp fra elev til elev. Det skulle være de større elever, der ville tilbyde hjælp til de mindre. Punktet tages på igen på næste elevrådsmøde, hvor det i så fald sættes i en ramme og videreformidles til børn og voksne på skolen. Der er allerede mulighed for at få hjælp på Øregaard torsdag eftermiddag fra 14 til 15.30 gældende for 7. til 9. klasse. |
Orientering
|
Ellen præsenterede skolens forskellige tilbud omkring bevægelse i og udenfor undervisningen både ude og inde: Brain breaks, Vamos, Leg på Streg og Legepatruljen (elever fra 5. og 6. klasse), der tilbyder aktiviteter til eleverne i Lille Gård. Fo de større elever på 6. og 7. årgang tilbydes desuden valgfag omkring Personlig Sundhed. Elevrådsrepræsentanterne havde et ønske om flere basket net med mere i Store Gård.
|
Orientering
|
Nyt fra fælles møde for bestyrelsesformænd på Gentoftes skoler: Drøftelsen om tilførsel af flere midler til skolerne er fortsat i gang i forvaltningen og på politisk niveau. Som det ser ud nu, tilføres midlerne primært til specialområdet med et udgående støttekorps, der kan sparre med den enkelte skole vedrørende ”Adfærd, Kontakt og Trivsel – området. Drøftelse af arbejdsvilkår for ledelser og skolebestyrelser set i lyset af den større arbejdsmængde og kompleksiteten i sagerne. Det er en udfordring kommunalt at få ledelsesposter besat, og der vil derfor være særlig opmærksomhed på denne gruppes arbejdsvilkår fremadrettet i tillæg til opmærksomheden omkring medarbejdernes arbejdsvilkår. Hvordan passer man på hinanden i en verden af ønsker og krav? Der afholdes temaaften for alle kommunens bestyrelser og skoleledelser onsdag d. 28. november. Temaet ”Fællesskaber – Vi har de børn, vi har” har oplæg af Helle Rabøl med efterfølgende drøftelser.
Pr. 1. december 2018 er der ansat en ny direktør for Skole, Børn og Fritid ved navn Anders Peter Østergaard. Denne afløser Torben Frølich, der nu er blevet kommunaldirektør i Gentofte Kommune.
|
Orientering |
Forældreaften for nye forældre blev afholdt tirsdag d. 20.11 klokken 17 med deltagelse af ca 90 forældre. Det var en fin aften med information og efterfølgende rundvisning. Som noget nyt havde personalet gjort klar til et udendørs traktement ved Gul Villa med gløgg og æbleskiver over bål
Alle elever på 9. årgang har nu valgt ungdomsuddannelse, og stort set alle har valgt STX.
Udskolingens 7.-klasser vandt den lokale del af projekt Edison. Edison er et nyt nationalt, innovativt projektforløb, hvor eleverne skal lave et produkt/idé, som de bl.a. skal fremlægge for kommunens andre skoler. 4. og 6. årgang deltog i årets Lego League, som er et teknologi-projektforløb for alle kommunens skoler. Tranegårdskolen fik tre flotte placeringer i de otte kategorier. Bl.a. en 1. plads i teknologi og en 2. plads i markedsføring. Skolens 4. årgang var en del af kodningsforløbet Ultra:bit, som er en stor national satsning startet af DR. I år var praktikken på 8. årgang og den innovative projektopgave på 9. årgang bedre sammenflettet med skolens andre fag og hverdag. Projekterne, som har kørt i 3 år nu, virker pædagogisk givende for eleverne. Fremadrettet er det planen, at vi skal etablere et samarbejde med Skovgårdsskolen omkring udskolingen.I den forbindelse vil kommunens innovationsbygning beliggende Hellerupvej 22 blive benyttet.
|
Orientering |
Konflikthåndtering på skolen blev beskrevet af Peter Gersvang: Som udgangspunkt arbejder vi med det forebyggende arbejde, der følger vores trivselshandleplan, hvor Fri for Mobberi og øvrige adfærdsregulerende trivselstiltag indgår som en naturlig del af hverdagen. Vi har fokus på elevernes trivsel gennem trivselsundersøgelser (Klassetrivsel.dk), dialog i hverdagen mellem skole og forældre samt ved analyser af elevernes læringsmiljø.
Vi ser konflikter mellem børn i et læringsperspektiv, idet vi ønsker at styrke børnenes evne til at takle de udfordringer, de møder på deres vej. Vi accepterer på ingen måde en voldsom adfærd og sætter ind med ord og handling, der passer til udfordringen. I disse sager sker samarbejdet i tæt dialog mellem skole og hjem, og ledelsen bliver altid inddraget.
De fleste konflikter løses i hverdagen gennem dialog med de implicerede, og ved større konflikter inddrages forældrene i den tætte dialog. Viser der sig et billede af et behov for en samlet indsats bliver alle forældre i klassen involveret gennem forældrerepræsentanterne.
Der pågik derefter en drøftelse af, hvorvidt skolen har de nødvendige procedurer og retningslinjer til at håndtere konflikter og voldsomme episoder og om de er fyldestgørende og dækkende.
Bestyrelsen gav enstemmigt sin fulde opbakning til ledelse og medarbejdere omkring deres håndtering af ovenstående. Bestyrelsen har tillid til, at skolens håndtering af konflikter sker mest hensigtsmæssigt ud fra individuelle hensyn med brug af de redskaber, der skal anvendes i et læringsperspektiv. Der er tillid til, at skolen skaber tryghed og trivsel gennem det daglige arbejde og de forebyggende indsatser.
Der blev udtrykt tillid til ledelsens håndtering af den daglige drift pædagogisk og økonomisk.
Det er også den samlede bestyrelses opfattelse, at skolens værdier, ordensreglement og anti-mobbestrategier er passende. Dog skal der ske en opdatering med en social medie vinkel. Dette arbejder den daglige ledelse med. |
Hvordan ser vores verden ud efter den nye allokerings model. 15 min.(Klaus) PG, TL, AE Orientering |
Ledelsen har foretaget de nødvendige tiltag for, at vi i 2018 holder vores drift inden for budget.. Formanden for bestyrelsen fortsætter dialogen med forvaltningen om tilførsel af flere midler |
5. min TL Orientering
|
Intet nyt på nuværende tidspunkt. Punktet vil være med på kommende møder |
Beslutning på næste møde 5. min Orientering
|
Punktet udskydes til kommende møde |
5min.
|
Kort status på formen for forældrerepræsentantsskabsmøderne. Indhold og form er som Skole og Forældre anbefaler. På et kommende bestyrelsesmøde evalueres denne aften for evt justeringer af form eller indhold |
Timefordelingsplan Aula
|
|
Mødedeltagere:
Klaus Munch Kjøller |
|
Anne Sophie Gottlieb |
|
Signe Christensen |
|
Sidsel Thomsager |
|
Pia Samuelsen |
|
Kim Mårtensson |
|
Barbara Bertelsen |
afbud |
Peter Gersvang |
|
Rikke D. Gantzhorn |
|
Thomas Langkjær |
afbud |
Jacob Ørskov Reese |
|
Alice Lykke |
|
Pernille 9b |
|
Peter Svensson |
|
Julius 9a |
|
Marie 7b |
|